Besvarelse af spørgsmål til udbud af konsulentbistand til Udbudsrådets analyse af dagtilbudsområdet

1) Er det muligt at præcisere følgende: ”..erfaringer fra lignende opgaver…” ?

Svar: Der bedes vedlagt en kort beskrivelse af konsulentens udarbejdelse af tilsvarende projekter, fx. inden for samme område eller tilsvarende type af opgave.

 

2) Er der forventninger til antallet af kommuner, der (i henholdsvis Danmark og Sverige) skal indgå i opgaveløsningen?

Svar: Der er ingen forventninger til det konkrete antal kommuner i henholdsvis Danmark og Sverige. Det forventes dog, at der i udvælgelsen af kommuner tilstræbes at opnå repræsentativitet. Endvidere forventes det, at sammensætningen af kommuner og institutioner i undersøgelsen sikrer, at de i udbudsmaterialet beskrevne parametre for henholdsvis kommunale og private institutioner belyses validt og sammenligneligt.

 

3) Foreligger der i forbindelse med kortlægningen en kontaktdatabase over private og offentlige institutioner i Danmark og Sverige?

Svar: Udbudsrådets sekretariat har ikke kendskab til en sådan database.


4) Er der nogen konkret måde, hvorpå den tilbudsgivende virksomhed skal dokumentere sin soliditet og omsætning, hvis den tilbudsgivende virksomhed er nystartet og årsregnskabet for 2009 kun omfatter få måneder og dermed giver et ufuldstændigt billede af virksomhedens soliditet og omsætning?

Svar: I udbudsmaterialet stilles krav om, at der vedlægges seneste årsregnskab. Dette gælder også for virksomheder, der ikke har eksisteret hele 2009.

Hvis en tilbudsgivende virksomhed, der er blevet etableret i 2009, vurderer, at årsregnskabetfor 2009 giver et utilstrækkeligt billede af virksomhedens soliditet og omsætning, kan den nystartede tilbudsgivende virksomhed eksempelvis vedlægge halvårsregnskab for første halvår af 2010 som supplement.

Der er dog ikke stillet noget krav til supplerende dokumentation, hvorfor en nystartet tilbudsgivende virksomheder kan vedlægge den dokumentation, som virksomheden vurderer relevant for at dokumentere sin soliditet og omsætning.

 

Nyheder

Se alle nyheder